Chokoladens sorte samvittighed

Lad det være sagt med det samme: Kakaoproduktion og derfor også chokoladeproduktionen har en masse lig i lasten. Det hverken kan eller bør forties, at kakaoproduktion har massive problemer med børnearbejde, slaveri, elendige arbejdsforhold og umådeholdent forbrug af pesticider. Heldigvis er det ikke lige skidt alt sammen, det vender jeg tilbage til.

Børnearbejde og slaveri

Langt hovedparten af verdens kakaoproduktion foregår i Vestafrika. Det drejer sig især om landene Elfenbenskysten (Côte d'Ivoire), Ghana, Nigeria og Cameroon. I disse lande er der massive problemer med børnearbejde og decideret slaveri.

Det er udbredt praksis, at børn helt ned til 8-9 år simpelthen bliver bortført og solgt til slavehandlere, der sælger børnene til plantageejere for et éngangsbeløb. Børnene kommer typisk fra ét land og smugles til et naboland, hvor de sælges. Plantageejeren holder børnene som slaver, hvor de bliver sat til at arbejde op til 14 timer om dagen, ofte med farlige kemikalier eller redskaber, f.eks. med at åbne kakaofrugterne med en machete. Børnene får ikke lov at gå i skole, får elendig mad o.s.v. Typisk slipper børnene først ud af slaveriet, når de er store nok til at tage sagen i egen hånd og simpelthen stikke af - hvorefter der venter dem en mange hundrede kilometer lang flugt, før de i heldigste fald kommer hjem til deres familie igen.

Disse forhold er mesterligt dokumenteret af bl.a. Miki Mistrati i dokumentarfilmene "The Dark side of Chocolate", "Shady Chocolate" og "The Chocolate War".

Miki Mistrati: "The Dark Side of Chocolate": https://www.youtube.com/watch?v=7Vfbv6hNeng

Miki Mistrati: "Shady Chocolate": https://www.youtube.com/watch?v=Z5C7jmrycf0

Heldigvis er det ikke al kakao, der dyrkes under sådanne forhold. Børnearbejde og slaveri er først og fremmest et problem i Vestafrika; man kan være næsten sikker på, at kakaobønner dyrket i andre dele af verden ikke er dyrket under sådanne forhold. "Næsten sikker" er selvfølgelig ikke godt nok, men egentlige garantier er rigtigt svære at opnå. Heldigvis er der en sammenhæng med kvaliteten af kakaoen - kakao dyrket under disse miserable forhold er ganske enkelt af den ringeste kvalitet. Højkvalitetskakao kan ikke dyrkes under sådanne forhold.

Pesticider

Megen kakaodyrkning foregår med et abnormt forbrug af pesticider. Det er den sædvanlige historie om maksimering af profitten uden hensyn til hverken arbejdsmiljøet eller det ydre miljø.

Med til historien hører, at kakaotræet oprindeligt voksede i blandede regnskovsmiljøer og ikke klarer sig godt i monokulturer. Især criollo-varianterne klarer sig meget dårligt i monokulturer, mens forastero-bønnen egner sig væsentligt bedre til plantagedyrkning.

Til højkvalitetschokolade benyttes fortrinsvis bønner af criollo-varianterne, og alene af denne årsag er højkvalitetschokolade væsentligt mindre "belastet" med hensyn til spredning af pesticider.

Økologisk kakao

Der er et voksende marked for økologisk chokolade og dermed også for økologisk kakao. Desværre må vi konstatere, at økologisk chokolade endnu ikke findes i samme smagsmæssige kvalitet som ikke-økologisk chokolade. Samtidigt skal det dog nævnes, at meget god kakao faktisk er økologisk; den er blot ikke certificeret som økologisk, da det er dyrt og omstændeligt at blive certificeret som økologisk kakaoproducent.

Chicolatl vil rigtigt gerne forhandle mere økologisk chokolade, men markedet og kakaoproduktionen er ikke rigtigt modent til, at der findes produkter af den helt sublime kvalitet. Endnu. Desværre.